{"id":185,"date":"2024-10-08T07:43:59","date_gmt":"2024-10-08T07:43:59","guid":{"rendered":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/?page_id=185"},"modified":"2024-11-12T08:33:24","modified_gmt":"2024-11-12T08:33:24","slug":"artikler","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/artikler\/","title":{"rendered":"Viden"},"content":{"rendered":"\n

Her deler vi viden og holdninger i lidt l\u00e6ngere artikler om aktuelle emner<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Rapporter om kunstig intelligens overser det vigtigste..<\/strong><\/h2>\n\n\n

Af \u00a0Jan Peter Madsen, Blaabjerg & Madsen Consulting og Lars Westerholt J\u00f8rgensen, A-2<\/p>\n

8. oktober 2024<\/p>\n

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (DA Rapport<\/a>), Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d (AE) (AE rapport<\/a>), Kraka (Kraka rapport<\/a>) m.fl. har hver udgivet deres bud p\u00e5 mulighederne med brug af generativ kunstig Intelligens (GenAI). Rapporterne analyserer med hver sin metodik de\u00a0direkte<\/strong>\u00a0muligheder, som teknologien giver for en r\u00e6kke forskellige funktioner og sektorer i dansk erhvervsliv. Pointen er, at over tid kan der opn\u00e5s store arbejdskraftsbesparelser ved anvendelsen af teknologien is\u00e6r i administrative funktioner. Dansk Arbejdsgiverforenings rapport kommer med mange interessante og konkrete eksempler, som skal skubbe til den offentlige sektors anvendelse, s\u00e5 vi kan undg\u00e5 de skr\u00e6mmende forudsigelser omkring mangel p\u00e5 arbejdskraft i Danmark frem mod 2040.<\/p>\n

\u00a0.. men rapporterne overser v\u00e6sentlige konsekvenser af Kunstig Intelligens for arbejdskraftsbehov i fremtiden<\/strong><\/p>\n

Det som rapporterne ikke<\/strong> kigger p\u00e5, er at kunstig intelligens har meget stor betydning for andre teknologier. Rapporterne overser dermed konsekvent v\u00e6sentlige effekter, ved kun at kigge p\u00e5 den direkte anvendelse p\u00e5 arbejdspladserne i Danmark.<\/p>\n

Der er to centrale teknologier, der p\u00e5virker arbejdskraftsbehov, der p\u00e5 grund af kunstig intelligens har taget et k\u00e6mpe udviklingsskridt de sidste 2 \u00e5r.<\/p>\n

A. Menneskelignende Robotter (ogs\u00e5 kaldet humanoids) og<\/p>\n

B. Robotter generelt og her t\u00e6nkes is\u00e6r p\u00e5 selvstyrende transportsystemer<\/p>\n

A. Menneskelignende robotter – humanoids – er kommet meget t\u00e6ttere p\u00e5 virkeligheden de sidste 2 \u00e5r<\/strong><\/p>\n

De sidste 2 \u00e5r har vi set humanoids robotindustrien vokset markant. \u00a0Meget store spillere er kommet til som investorer og udviklere. Allestedsn\u00e6rv\u00e6rende Elon Musk og Tesla er med p\u00e5 vognen og Elon Musk har udtalt, at Humanoids bliver meget st\u00f8rre for Tesla end biler. Men ogs\u00e5 Microsoft, der st\u00e5r bag ChatGPT, er meget stor investor i konkurrenten Figure. Derudover ser vi mange kinesiske virksomheder investere tungt i industrien.<\/p>\n

Lige nu er Teslas humanoid Optimus i pilotdrift p\u00e5 Teslas egne fabrikker og Figure\u2019s humanoid Figure 02 er i pilottest p\u00e5 BMWs fabrikker. En typisk Humanoid vejer ca 60 kilo og bev\u00e6ger sig med 2-4 km i timen, det betyder, at sikkerhedsproblemer i forhold til mennesker er t\u00e6t p\u00e5 ikke eksisterende. \u00a0<\/p>\n

B\u00e5de Tesla og Figure er kommet fra ingenting til fungerende robotter p\u00e5 bare 2 \u00e5r. Og det siger m\u00e5ske allermest om hastigheden i udviklingen af Humanoids. Det kr\u00e6ver ikke – l\u00e6ngere \u2013 mange \u00e5rs udvikling. Det taler for, at de kommer meget hurtigere p\u00e5 markedet end vi g\u00e5r og regner med. Tesla har annonceret priser omkring 150.000 kr. og lancering til markedet i l\u00f8bet af 2025\/2026.<\/p>\n

B. Selvstyrende transportsystemer<\/strong><\/p>\n

Selvk\u00f8rende biler har v\u00e6ret den teknologi alle talte om allerede for 10 \u00e5r siden, men meget lidt synligt er sket. Til geng\u00e6ld s\u00e5 sker der rigtig meget nu. Kunstig intelligens g\u00f8r en k\u00e6mpe forskel for udviklingen af de selvk\u00f8rende biler. De er nu langt om l\u00e6nge ved at komme t\u00e6t p\u00e5 vejene. Der er selvk\u00f8rende taxi\u2019er i USA og i n\u00e6ste m\u00e5ned lancerer Tesla sin RoboCap (robottaxi) baseret p\u00e5 deres Full Self Driving Software (FSD). \u00c9n af de helt store forhindringer for selvk\u00f8rende transportsystemer, har v\u00e6ret den grundliggende pr\u00e6mis at biler, der vejer ca. 2 tons og k\u00f8rer op til 110 km i timen, altid vil v\u00e6re et sikkerhedsproblem. Kun hvis softwaren er fuldst\u00e6ndig fejlfri kan det tillades. Kunstig intelligens har i h\u00f8j grad accelereret hastigheden hen imod at softwaren bliver fejlfri.<\/p>\n

Hvis vi regner alle konsekvenserne af kunstig intelligens med, kan arbejdskraftsmangel i Danmark bare v\u00e6re et kortsigtet f\u00e6nomen<\/strong><\/p>\n

Allerede f\u00e5 uger efter rapporterne fra DA, AE og Kraka om kunstig intelligens er landet, s\u00e5 er der behov for at lave nye. Nye rapporter som tager et bredere sigte og inkluderer hele spektret af konsekvenser af kunstig intelligens. Vi har brug for at f\u00e5 de relevante diskussioner af, hvordan vi skal bevare et godt samfund frem mod 2040 i Danmark. Vores p\u00e5stand er, at arbejdskraftsmangel blot er et kortsigtet f\u00e6nomen, hvis vi i Danmark bruger de nye teknologier klogt. Vi har muligheden for at springe med om bord b\u00e5de p\u00e5 at bruge kunstig intelligens direkte, men skal ogs\u00e5 udnytte robotteknologiens udvikling. Det skal vi, hvis vi fortsat skal sidde med i f\u00f8rerfeltet, n\u00e5r vi snakker teknologiudvikling og dermed velstands- og velf\u00e6rdsudvikling.\u00a0 Alternativet er at blive st\u00e5ende p\u00e5 perronen og lade amerikanerne (og kineserne) om at udnytte fremskridtene.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her deler vi viden og holdninger i lidt l\u00e6ngere artikler om aktuelle emner Rapporter om kunstig intelligens overser det vigtigste.. Af \u00a0Jan Peter Madsen, Blaabjerg & Madsen Consulting og Lars …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-185","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/185","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=185"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":288,"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/185\/revisions\/288"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/consulting.blaabjergmadsen.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}