Her deler vi viden og holdninger i lidt længere artikler om aktuelle emner



Rapporter om kunstig intelligens overser det vigtigste..

Af  Jan Peter Madsen, Blaabjerg & Madsen Consulting og Lars Westerholt Jørgensen, A-2

8. oktober 2024

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) (DA Rapport), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) (AE rapport), Kraka (Kraka rapport) m.fl. har hver udgivet deres bud på mulighederne med brug af generativ kunstig Intelligens (GenAI). Rapporterne analyserer med hver sin metodik de direkte muligheder, som teknologien giver for en række forskellige funktioner og sektorer i dansk erhvervsliv. Pointen er, at over tid kan der opnås store arbejdskraftsbesparelser ved anvendelsen af teknologien især i administrative funktioner. Dansk Arbejdsgiverforenings rapport kommer med mange interessante og konkrete eksempler, som skal skubbe til den offentlige sektors anvendelse, så vi kan undgå de skræmmende forudsigelser omkring mangel på arbejdskraft i Danmark frem mod 2040.

 .. men rapporterne overser væsentlige konsekvenser af Kunstig Intelligens for arbejdskraftsbehov i fremtiden

Det som rapporterne ikke kigger på, er at kunstig intelligens har meget stor betydning for andre teknologier. Rapporterne overser dermed konsekvent væsentlige effekter, ved kun at kigge på den direkte anvendelse på arbejdspladserne i Danmark.

Der er to centrale teknologier, der påvirker arbejdskraftsbehov, der på grund af kunstig intelligens har taget et kæmpe udviklingsskridt de sidste 2 år.

A. Menneskelignende Robotter (også kaldet humanoids) og

B. Robotter generelt og her tænkes især på selvstyrende transportsystemer

A. Menneskelignende robotter – humanoids – er kommet meget tættere på virkeligheden de sidste 2 år

De sidste 2 år har vi set humanoids robotindustrien vokset markant.  Meget store spillere er kommet til som investorer og udviklere. Allestedsnærværende Elon Musk og Tesla er med på vognen og Elon Musk har udtalt, at Humanoids bliver meget større for Tesla end biler. Men også Microsoft, der står bag ChatGPT, er meget stor investor i konkurrenten Figure. Derudover ser vi mange kinesiske virksomheder investere tungt i industrien.

Lige nu er Teslas humanoid Optimus i pilotdrift på Teslas egne fabrikker og Figure’s humanoid Figure 02 er i pilottest på BMWs fabrikker. En typisk Humanoid vejer ca 60 kilo og bevæger sig med 2-4 km i timen, det betyder, at sikkerhedsproblemer i forhold til mennesker er tæt på ikke eksisterende.  

Både Tesla og Figure er kommet fra ingenting til fungerende robotter på bare 2 år. Og det siger måske allermest om hastigheden i udviklingen af Humanoids. Det kræver ikke – længere – mange års udvikling. Det taler for, at de kommer meget hurtigere på markedet end vi går og regner med. Tesla har annonceret priser omkring 150.000 kr. og lancering til markedet i løbet af 2025/2026.

B. Selvstyrende transportsystemer

Selvkørende biler har været den teknologi alle talte om allerede for 10 år siden, men meget lidt synligt er sket. Til gengæld så sker der rigtig meget nu. Kunstig intelligens gør en kæmpe forskel for udviklingen af de selvkørende biler. De er nu langt om længe ved at komme tæt på vejene. Der er selvkørende taxi’er i USA og i næste måned lancerer Tesla sin RoboCap (robottaxi) baseret på deres Full Self Driving Software (FSD). Én af de helt store forhindringer for selvkørende transportsystemer, har været den grundliggende præmis at biler, der vejer ca. 2 tons og kører op til 110 km i timen, altid vil være et sikkerhedsproblem. Kun hvis softwaren er fuldstændig fejlfri kan det tillades. Kunstig intelligens har i høj grad accelereret hastigheden hen imod at softwaren bliver fejlfri.

Hvis vi regner alle konsekvenserne af kunstig intelligens med, kan arbejdskraftsmangel i Danmark bare være et kortsigtet fænomen

Allerede få uger efter rapporterne fra DA, AE og Kraka om kunstig intelligens er landet, så er der behov for at lave nye. Nye rapporter som tager et bredere sigte og inkluderer hele spektret af konsekvenser af kunstig intelligens. Vi har brug for at få de relevante diskussioner af, hvordan vi skal bevare et godt samfund frem mod 2040 i Danmark. Vores påstand er, at arbejdskraftsmangel blot er et kortsigtet fænomen, hvis vi i Danmark bruger de nye teknologier klogt. Vi har muligheden for at springe med om bord både på at bruge kunstig intelligens direkte, men skal også udnytte robotteknologiens udvikling. Det skal vi, hvis vi fortsat skal sidde med i førerfeltet, når vi snakker teknologiudvikling og dermed velstands- og velfærdsudvikling.  Alternativet er at blive stående på perronen og lade amerikanerne (og kineserne) om at udnytte fremskridtene.